PUCKTOSSET🏒 VELKOMMEN INDENFOR – PUCKTOSSET HAR LÅST DØREN OP!

Kære pucktossede – og ikke mindst jer, der lige er kommet ind fra kulden!
VELKOMMEN TIL PUCKTOSSET.DK! ❤️🏒
Indtil nu har Pucktosset været lidt som en meget eksklusiv ishockeyklub.
Man skulle være registreret, have en konto og være lukket ind, før man overhovedet kunne få lov til at se, hvad jeg gik og hyggede os med.
Det har jeg nu lavet om på!
Jeg har ganske enkelt låst døren op.
Det betyder, at du nu kan komme indenfor som gæst, kigge dig omkring, læse med og få en fornemmelse af, hvad Pucktosset egentlig er for en størrelse.
Og bare rolig. Du behøver hverken kende forskel på en icing og en offside, have en doktorgrad i ishockeystatistik eller kunne stave til Karppinen i første forsøg.
Du er velkommen alligevel!
Vill du selv være med i Manager-spillet, Tip & Vind og de øvrige aktiviteter, der kræver deltagelse, skal du naturligvis stadig oprette en konto og bekræfte din e-mail.
Men nu kan du i det mindste se, hvad du går ind til, inden du beslutter dig for at blive lige så pucktosset som os andre.
NYHED: PUCKTOSSETS ”BLOKMESTERSKABER”🏆
Og når jeg nu alligevel havde skruetrækkeren fremme, kunne jeg lige så godt bygge noget nyt.
Derfor præsenterer jeg:
PUCKTOSSETS BLOKMESTERSKABER!
Her deler jeg grundspillet op i blokke på seks kampe for hver klub.
I hver blok kæmper spillerne om at blive den bedste back og den bedste forward i hele ligaen – målt på deres Managerpoint.
Har du en af blokvinderne på dit Managerhold, udløser det 3 ekstra Managerpoint. Har du begge, er der naturligvis mulighed for dobbelt gevinst!
Og skulle flere spillere dele førstepladsen, får de alle æren.
Det giver os endnu en konkurrence inde i konkurrencen.
For måske ligger du ikke ligefrem og ånder de førende hold i nakken i den samlede stilling. Men derfor kan du jo godt have næse for de rigtige spillere i den næste blok.
Og vigtigst af alt:
Det giver os endnu en anledning til at drille hinanden.
Hvilket jo, når jeg skal være helt ærlige, næsten er lige så vigtigt som selve ishockeyen.
🟢 KIAN & MORFAR HAR FÅET FARVE PÅ TILVÆRELSEN
Jeg har også lyttet til et godt forslag fra ”Kian & Morfar”.
Når du nu går ind under Mine Tip og ser dine tidligere gæt, bliver de felter, hvor du har ramt rigtigt og fået point, markeret med grønt.
Så slipper du for at sidde med lommeregner, lup og en lettere bekymret mine for at finde ud af, hvor dine point kom fra.
Grønt betyder ganske enkelt:
BINGO! Den havde du sgu styr på! 💚
Tak til Kian & Morfar for idéen.
Det er præcis sådan, jeg gerne vil udvikle Pucktosset – med gode forslag fra dem, der rent faktisk bruger siden.
🧹 DER ER OGSÅ BLEVET RYDDET OP
Og så kommer jeg til den del, som nok ikke får nogen til at rejse sig fra sofaen og juble.
Men som faktisk er temmelig vigtig.
Jeg har været igennem en større omgang oprydning bag kulisserne.
Gamle filer, som havde udtjent deres værnepligt, er blevet sendt på en velfortjent pension.
Jeg har gennemgået, testet og justeret en lang række filer, så de nye funktioner og den mere åbne hjemmeside kan fungere sammen med alt det eksisterende.
Og så har jeg ryddet op i konti, hvor e-mailadressen aldrig blev bekræftet, selvom der tidligere var sendt en påmindelse.
Det er ikke for at være en sur gammel mand med en nøgleknippe.
Men jeg vil gerne have et Pucktosset, hvor der er orden i maskinrummet, og hvor de registrerede deltagere rent faktisk har gennemført deres oprettelse.
38 uverificerede konti og deres tilhørende Managerhold blev fjernet.
De øvrige brugere kan naturligvis fortsætte præcis som hidtil.
🔧 OG VIRKER DET SÅ?
Jamen, det er jo det store spørgsmål!
Jeg har testet, åbnet, rettet, lukket, åbnet igen, uploadet, kontrolleret og testet endnu en gang.
Og de automatiske motorer, der blandt andet holder styr på spillerpoint, Managerpoint, Tip & Vind og de nye blokbonusser, er blevet sat til at arbejde sammen.
Foreløbig ser det rigtig fornuftigt ud.
Men som enhver ishockeyfan ved, kan man aldrig helt udelukke, at en puck pludselig tager en mærkelig afretning.
Så opdager du noget, der ser forkert ud, må du endelig sige til.
Jeg vil hellere høre om en fejl én gang for meget end lade den ligge og hygge sig i et mørkt hjørne.
❤️ TIL SIDST – VELKOMMEN!
Til alle jer, der allerede spiller med:
Tak fordi I er her. Tak for idéerne, drillerierne, spørgsmålene og engagementet.
Det er jer, der er med til at gøre Pucktosset til mere end bare en hjemmeside med tal og tabeller.
Og til alle jer, der besøger os for første gang:
Velkommen indenfor!
Kig jer omkring. Læs lidt. Følg med i stillingerne. Se, hvad jeg finder på.
Og får I lyst til selv at være med, så er der heldigvis ikke langt til knappen Opret konto.
Jeg lover ikke, at I bliver bedre til at forudsige ishockeykampe.
Jeg lover heller ikke, at I slipper for at blive drillet, hvis jeres Managerhold ender i den tunge ende.
Men jeg tør godt love, at jeg gør vores bedste for at have det sjovt undervejs.
Pucktosset.dk – nu med åben dør, nye konkurrencer og stadig alt for mange detaljer! 🏒❤️
Og til dem, der stadig ligger under mig i Manager-stillingen: Bare rolig. Døren er også åben, hvis I får brug for lidt frisk luft. 😁
🏒 Stemmer fra tribunen
Du skal være logget ind med verificeret e-mail og alias for at deltage. Log ind