To managerspil, én hockeytosse – og elefanten i rummet

Klaus Ansbjerg Lé Maire – nu i spotlyset

Jeg stødte første gang på navnet Klaus Ansbjerg Lé Maire i forbindelse med et opslag om et ishockey-managerspil – pudsigt nok en ting, jeg selv gik og tumlede med oppe i hovedet på præcis samme tidspunkt.

Siden er der sket lidt.

Klaus fik sit managerspil ud over rampen. Jeg delte det, skrev om det og spillede med.

Og kort efter lancerede jeg selv Pucktosset.dk.

Så ja. Det her interview kan potentielt blive en lille smule akavet.

Heldigvis har Klaus sagt ja alligevel.

FØRST: HVEM FANDEN ER LÉ MAIRE?

[Michael]:

Hej Klaus. Først og fremmest tak, fordi du har lyst til at deltage i et af mine efterhånden mange onlineinterviews.

Det er jo blevet en smule mere akavet, efter jeg selv fik lanceret Pucktosset.dk – men lad os kaste os ud i det.

Hvem er Klaus Ansbjerg Lé Maire? Hvad laver du, hvor holder du til, og hvad kan du ellers hoste op med af personlige oplysninger, som du tør dele med os?

[Lé Maire]: 

Først og fremmest så tak til dig for at tage kontakt til mig, det er jeg glad for. Jeg må indrømme, jeg kan ikke helt se, hvor det akavede kommer ind i det hele. 

Ja, vi har begge gået med idéen om et managerspil, men det viser jo bare, at det er noget vi begge har savnet gennem tiden, hvor det har været væk.
Nå, det var lidt et sidespring. 

Jamen jeg er en – aldersmæssigt – ung mand på knap 36 år. Jeg er født og opvokset i Frederikshavn, men tog springet i slutningen af 2011 og flyttede ned til min kæreste i Midtjylland. Jeg er bosat med min hustru i en lille flække nord for Viborg, som hedder Skals, og til dagligt er jeg buschauffør i Viborg. Jeg har en søn på 9 år. Af øvrige hobbyer udover hockey, kan nævnes Pokemon, Harry Potter, Anders And og så gamer jeg en lille smule, hovedsageligt Ark Survival Ascended. 

Så kan jeg i øvrigt nævne, at jeg de sidste 4 sæsoner har været frivillig i Herning Blue Fox i Speakerboks teamet, i år har jeg dog valgt det fra grundet travlhed og mindre stessramt.

[Michael]:

“Lé Maire” – borgmesteren. 

Den bliver du simpelthen nødt til at forklare. Hvor kommer det navn fra?

[Lé Maire]: 

Det jeg har fået fortalt gennem livet, er, at det kommer fra min oldefar, han var en af de franskmænd der kom til Danmark ifølge noget historisk. 

Lé Maire er faktisk mit tidligere mellemnavn. Mit fødenavn er Klaus lé Maire Jakobsen, men da jeg i 2015 blev gift, med hende jeg flyttede ned til i 2011, valgte vi begge at fjerne vores efternavne og så gå med vores mellem navne så vi kom til at hedde Ansbjerg lé Maire.

[Michael]:

Hvis jeg spurgte dine nærmeste venner, hvordan de ville beskrive dig med tre ord – hvad tror du så, de ville sige? Og hvad ville du selv ønske, de sagde?

[Lé Maire]:   

Her er jeg måske lidt i tvivl, Stille, hjælpsom, naiv/godtroende er nogen af de første ord der lige springer i hovedet på mig, men om det er det ene eller det andet, det kan jeg ikke helt placerer.

[Michael]:

Hvad bruger Klaus tiden på, når der hverken står ishockey eller managerspil på programmet?

[Lé Maire]: 

Her skal vi tilbage til et af mine tidligere svar. 

Foruden mit arbejde som buschauffør, så går det meste af tiden med at spille Ark Survival Ascended, men ellers har jeg serier, som jeg følger med i. Af fiktive serie kan nævnes 9-1-1, de 3 Chicago-serie (fire, med og P.D). Af ikke-fiktive serie er det hovedsageligt Politijagt, Fanget på politiets kamera, Forbrydelser der rystede Danmark og grænsepolitiet. Hvis vi skal i reality-genren så er det jaget vildt. 

[Michael]:

Er du typen, der kan slippe et projekt igen, når først du har fået en idé – eller er du også typen, der pludselig opdager, at klokken er 02.37, fordi “jeg skulle bare lige…”?

[Lé Maire]: 

Jeg kan sagtens slippe et projekt, jeg kan ikke holde mig i gang alt for længe ad gangen, da jeg så ender med at kører død i det. Det er godt med pauser.

HOCKEYNØRDEN

[Michael]:

Din interesse for ishockey – hvor stammer den fra? 

Var det familien, Frederikshavn, en bestemt kamp eller bare noget, der stille og roligt bed sig fast?

[Lé Maire]:

Ishockey har altid været en del af mit liv. Både min Farfar og min far har hjulpet til ude i hallen i Frederikshavn, og så har jeg været med nogle gange. Denne første kamp jeg var til, var jeg 2 år, så den husker jeg af godt grundet ikke. 

Men det tog først sådan rigtig til i starten af mine teenager år, jeg tog til kamp med min søster og et par venner, og så kunne mine forældre udfører deres hemmeligheder (det har været omkring det år, hvor jeg skulle konfirmeres)

[Michael]:

Kan du huske den første ishockeykamp, hvor du for alvor tænkte: Det her er min sport?

[Lé Maire]: 

Jeg kan desværre ikke huske den første kamp, som fik mig til at sige ”Dette er min sport”, men jeg har aldrig interesseret mig for andre sportsgrene, selvom jeg har set dem flere gange, de har ikke fanget mig på samme måde, som Hockey har gjort, og jeg tror der hovedsageligt har været stemningen og intensiteten til hver kamp.

[Michael]:

Du kommer fra en rigtig hockeyby. Hvordan kan man så finde på at flytte fra en by med ishockey til en by uden – og mig bekendt heller ikke med de store planer om at få det? Det kræver næsten en forklaring.

[Lé Maire]:

I det store hele var det kærligheden, som fik mig til at flytte til det midtjyske i 2011, det har hold lige siden, vi er gift den dag i dag og har været det i godt 11 år. Derudover havde lysten til at prøve at komme lidt væk fra det nordjyske

[Michael]:

Følger du stadig barndomsklubben tæt, eller er du blevet mere neutral med årene og besøger andre haller, når du skal se livehockey?

[Lé Maire]: 

Jeg følger stadig barndomsklubben tæt, dog online. Selvom sidste sæson var et sandt mareridt.

[Michael]:

Hvad er det, ishockey kan, som fodbold, håndbold og alle de andre sportsgrene ikke kan for dig?

[Lé Maire]: 

For mig er det intensiteten i kampen, der er altid fart på og gode hårde nærkampe. Stemningen på tribunerne synes jeg ikke helt man kan sammenligne, de taler lidt for sig selv alt efter hvilken sport man taler om.

[Michael]:

Hvor slemt står det til? Ser du bare kampene – eller er du også typen, der bagefter sidder og kigger statistikker, kæder, udvisninger og resultater igennem?

[Lé Maire]: 

I bund og grund ser jeg blot kampene, og det gør jeg via streaming, da jeg bor for langt fra den nærmeste hal, og økonomien hænger desværre ikke sammen til jeg kan tage til kampene. Mit hockeyhjerte græder virkelig over det, men jeg må holde mig til den virkelige verden.

TO MANAGERSPIL – OG EN ELEFANT I RUMMET

[Michael]:

Så tager vi den, der næsten er umulig at komme udenom. 

Jeg var en af dem, der begyndte at dele dit managerspil, skrive lidt om det og selv deltage – og kort tid efter breakede jeg mit eget projekt. 

Jeg forsøgte hverken at være konkurrent eller upassende, men helt ærligt: 

Hvad tænkte du, da du så Pucktosset.dk dukke op?

[Lé Maire]: 

Jeg tænkte ærlig talt intet negativt, faktisk positiv, at der var andre der også har savnet noget managerspil. Jeg ser det ikke som en konkurrent lige nu, og tænker hellere ikke det er noget jeg kommer til. 

Det jeg dog håber, det er at hockeydanmark joiner begge. 

[Michael]:

Nåede du et øjeblik at tænke: “Din lille bandit – du har kraftedeme nappet min idé”?

[Lé Maire]: 

På ingen måde, som før så er jeg bare glad for at se, at jeg ikke er den eneste i lille Hockeydanmark, som har savnet et managerspil.

[Michael]:

For sandheden er jo også, at to mennesker godt kan få nogenlunde samme idé uden at have stjålet den fra hinanden. Hvor længe havde dit eget managerspil egentlig været undervejs, før du gik offentligt med det?

[Lé Maire]: 

Efter min tid med managerspillet på Hockeymagasinet, da de havde et spil, har jeg i mange år, efter de stoppede, gået med ønsket at oprette mit eget managerspil, men har aldrig kunne få mig sammen til at fører det ud i livet. 

Men for et par år siden forsøgte jeg med et internt på Frederikshavns debatside, som ikke rigtig fungerede, da det foregik i et Excel ark. Det blev ikke den store succes, 12-13 spiller og jeg kørte død i det, nogle få kampe inde i sæsonen. 

Men det hele blev taget op igen, da min hustru valgte at uddanne sig inden for multimediedesign. Hun ville gerne hjælpe med at realisere mit spil, også som en del af hendes erfaring til fremtidige arbejde.

[Michael]:

Hvad var det, du syntes manglede i dansk ishockey, siden du overhovedet begyndte at rode med et managerspil?

[Lé Maire]: 

Jeg syntes der manglede noget der bandt hockey Danmark sammen uden for hallerne, og det jeg synes et managerspil kan, det er at samle hockey Danmark uden for  hallerne, men det kræver selvfølgelig, at det bliver kommunikeret ud til hockey Danmark, og der er mit netværk bare ikke stort nok, og når man enten kun får et nej eller ingen svar fra de større kanaler, så må man ty til de mindre og mere usikre kanaler, og med usikre mener jeg kanaler der er mere interne.

[Michael]:

Har du været inde og kigge ordentligt rundt på Pucktosset – og hvis ja: Hvad er din umiddelbare tanke om det?

[Lé Maire]: 

Det er ikke fordi jeg har fået kigget ordentligt rundt på siden, men ja, jeg har været inde og lurer og sat mit eget hold, men lige for tiden må jeg indrømme, at mit hoved er så fyldt, at jeg ikke kan overskue at kigge grundigere på siden (Beklager), for jeg synes faktisk, at der er meget på den, ikke at det er dårligt, bestemt ikke, det er bare meget i forhold til et i forvejen fyldt hoved.

[Michael]:

Og du må også gerne være kritisk. Er der noget på Pucktosset, hvor du tænker: “Michael, hvad fanden har du gang i?”

[Lé Maire]: 

Altså udover at der lige nu er for meget at se rundt på for mit hoved, så synes jeg faktisk, at der er mange gode ting på siden, mange ting som jeg selv har kunne tænke mig at få på mit, men her i starten fordi det i sidste ende bare skulle gå hurtigt med at få det klar til sæsonstart, blev det bare så vanilla som muligt, så det fungerede.

[Michael]:

Omvendt – er der noget, hvor du har tænkt: “Den dér ville jeg faktisk gerne have haft med i mit eget spil”?

[Lé Maire]: 

Ja, mange af dine idéer med forskellige gætterier, kunne jeg godt have tænkt mig at få med, men som svaret ovenfor, jeg havde mest brug for bare at have et funktionelt spil til at starte med til sæsonstart, og så må jeg bygge op i fremtiden.

[Michael]:

Ærligt – leger du med på Pucktosset?

 [Lé Maire]: 

Minimalt, men ja det gør jeg.

[Michael]:

Og hvis svaret er ja: Har du tænkt dig at slå manden, der interviewer dig?

[Lé Maire]: 

Først og fremmest, så tror jeg, at jeg er kommet for sent ind i spillet til det, for det andet gik der lidt tid før mit hold blev verificeret, da jeg havde verificeringsmail, der drillede. 

MEN i bund og grund, nej, jeg er mest med for hyggens skyld, jeg er ikke med for at slå nogen, jeg er med for at se, hvor god jeg selv er til at stille et blandet ligahold, så stort et konkurrencemenneske er jeg ikke.

[Michael]:

Dit eget managerspil – hvad er planen fremover? Er det et hyggeligt projekt, der skal have lov at leve, som det gør nu, eller har du større ambitioner?

[Lé Maire]: 

Kan det ikke være begge dele? Et hyggeprojekt med ambitioner? 

Jeg har ambitioner om at udvikle og tilføje flere ting, men i bund og grund, så afhænger det også af min hustru, da det er hende der sidder med kodedelen af spillet, og i og med det kun er en fritidsinteresse, og hun gerne skal kunne passe et fremtidigt job, så er jeg nødt til at tage det stille og roligt.

[Michael]:

Kunne du forestille dig, at de to projekter en dag kunne supplere hinanden på en eller anden måde – eller skal vi bare acceptere, at der er dømt lokalopgør mellem os?

[Lé Maire]: 

Supplere, samle sig, ingen ved hvad fremtiden bringer. Jeg forsøger ikke at fører kamp mod andre managerspil, jeg forsøger blot at samle hockeyfans om et spil, man kan se sig selv i uden for hockeyhallerne, selvom der ingenting anden sejren at kæmpe for i starten.

METAL LIGAEN

[Michael]:

Dansk ishockey og Metal Ligaen. Hvad tænker du om den udvikling, vi ser lige nu?

Ser du ligaen som mere lige i år end sidste sæson, hvor de blå ræve fra Herning havde en lidt irriterende tendens til at spise resten af feltet råt?

[Lé Maire]: 

Der er ingen tvivl om, at vi ser en stærkere, hurtigere og mere teknisk sport for tiden end vi gjorde for 10-15 år siden. Lige nu er det lidt svært at sige om tætheden da vi endnu kun er i starten af sæsonen, men jeg er ikke i tvivl om, at sæsonen kommer til at være mere lige i år, selvom Frederikshavn pt ser ud til at cruise fremad.

[Michael]:

Hvad synes du er Metal Ligaens største styrke lige nu?

[Lé Maire]: 

Tror måske jeg vil sige udviklingen af spillernes styrker, færdigheder og teknik er den største styrke.

[Michael]:

Og hvad er ligaens største problem, hvis vi dropper de pæne formuleringer?

[Lé Maire]: 

Bedre dommeruddannelser, det er meget svingende linjer i kampene. Derudover kunne jeg godt bruge bedre tv-transmission, specielt for de hockeyfans der ikke har mulighed for at komme i hallerne, enten på grund af økonomi, logistik eller arbejde. Jeg er udmærket klar over at man får den bedste oplevelse af kampen ved at være til stede i hallen, men man skal tænke på dem, som sidder i de nævnte situationer.

[Michael]:

Har dansk klubhockey været god nok til at fortælle om sig selv og sælge sit produkt – eller lever sporten stadig lidt for meget af, at de samme trofaste mennesker møder op i hallerne?

[Lé Maire]: 

Jeg ville sige det kunne godt blive reklameret mere for ishockey, både for tilskuere, men også for fremtidens spillere, hvor nye spiller kommer til. Jeg ved, at Danmark er i udvikling, men det kunne gå meget hurtigere med mere fokus på sporten.

[Michael]: 

Hvad skal der til for at få flere af dem, der følger landsholdet ved VM, til også at opdage, at der faktisk bliver spillet ganske glimrende ishockey hjemme i Danmark hver eneste uge?

[Lé Maire]:

Det ved jeg ærligtalt ikke, der er jo nogle der kun er til landskampe, inkl. mig selv, hvis man snakker fodbold og håndbold, her følger jeg kun landsholdene og ikke klubhold. Tror bare det ligger i folks sind at skal man interessere sig for sport så følger jeg kun mit land, men jeg ved det ikke.

[Michael]: 

Er ni hold nok til en seriøs dansk topliga – eller savner du flere klubber og flere geografiske områder på hockeykortet?

[Lé Maire]: 

Jeg er på det hold, der synes der skal flere hold i ligaen, og så må DIU sænke deres krav for at kunne deltage. Jeg så gerne, at Hvidovre, Gladsaxe, Gentofte, Århus/Silkeborg komme på ligalisten, derudover kunne jeg i min fantasi godt tænke mig et par hold mere på Fyn og måske også et i Viborg, som faktisk har haft et hockeyhold for mange år siden.

[Michael]:

Hvis du fik lov at ændre én ting ved Metal Ligaen fra i morgen – hvad ændrede du så?

[Lé Maire]: 

Det er meget svært at vælge, for jeg har faktisk mange ting, jeg gerne vil ændre. 

En ting jeg kan nævne, er bedre tv/streaming oplevelser, flere kameravinkler, bedre kommentering interviews, og analyser, for som jeg tidligere har nævnt, så er der nogen der ikke altid har mulighed for at komme i hallen, og skal de så være hockey foruden, nej, der skal findes en løsning til dem også.

DEN HVIDE FUGL FRA FREDERIKSHAVN

[Michael]:

Jeg ved jo, at du kommer fra Frederikshavn, så mon ikke der stadig sidder en lille hvid fugl et sted i maven. Hvordan var det at se dit hold knække så voldsomt sammen sidste sæson?

[Lé Maire]: 

Der vil altid være en hvid fugl i mig, både i hjertet, ånden og blodet. At se sit hold knække så voldsomt sammen sidste år, det var forfærdeligt, men nogen gang er man nødt til at ramme bunden før man kan løfte sig ordentligt igen. Det var på ingen måde sjovt sidste år, og jeg skal da være ærlig at sige, at da jeg kunne fornemme, at det her var slut i løbet af sæsonen, så håber man selvfølgelig ikke at dem man holder mindst med vinder, og derfor holdt jeg lidt med et andet hold i ligaen resten af sæsonen, jeg ved det ikke er en populær holdning hos de mest inkarneret fans, men sådan er jeg bare, og det må man tænke om, som man vil. 

Jeg vil altid være Frederikshavner fan.

[Michael]:

Var der på noget tidspunkt sidste år, hvor du reelt frygtede, hvor galt det kunne ende for klubben?

[Lé Maire]: 

Jeg var ikke i tvivl om at de ville ryge ud før playoff, men en reel frygt for klubbens eksistens frygtede jeg aldrig. 

Frederikshavn har i mange år klaret sig godt både i ligaen og økonomisk, så en konkurs har jeg aldrig frygtet. 

[Michael]:

Og så springer vi til denne sæson, hvor Frederikshavn buldrer derudad og sigter mod Final4. Hvad er forskellen?

[Lé Maire]: 

Altså der er ingen tvivl om, at de har fået flere penge at lege med, det kan alle både se og læse at det har været muligt for dem. Derudover så har de bare været gode på markedet til at finde de helt rigtige spiller, så et helt fantastisk trænerteam. 

Jeg indrømmer gerne, at jeg var meget skeptisk, da de offentliggjorde Stockfish som den nye cheftræner, men jeg indrømmer også gerne, at min skeptisk er godt til skamme. Jeg anerkender at jeg har taget fejl med ham, og giver ham min største respekt. 

[Michael]:

Er Frederikshavn på vej tilbage som en klub, de andre igen skal regne alvorligt med – eller skal vi lige holde hestene lidt endnu?

[Lé Maire]: 

Altså man skal altid tage det stille og roligt, bare fordi man klarer sig godt, kan det hele falde til jorden igen. Der kan komme skader eller andre ting, som gør at et hold falder sammen. Men man skal altid gå ind til en kamp med en vis respekt til sine modstander uanset om man ligger først midterst eller sidst, om det er 2-4-6, 20 eller 50 points til forskel på holdene. Det bedste hold kan altid have en dårlig dag og tabe til et dårligt hold. Så altid uanset hvad, vis respekt for modstanderen uanset hvor lille eller stor forskel der er på holdene.

[Michael]:

Hvad tænkte du, da Frederikshavns kaptajn Christian Mieritz valgte at blive lejet ud til Herning til slutspillet – og vendte hjem med en guldmedalje om halsen? Kunne Frederikshavn-fanen i dig unde ham det, eller gjorde den lige en lille smule ondt?

[Lé Maire]: 

Det var det helt rigtige at gøre, så de kunne få lidt penge i kassen. Christian har været i Herning før, så det var et valgt, der lå lige for. At Christian kommer retur til klubben med en guldmedalje om halsen, det gør selvfølgelig forventningerne lidt større til ham. Jeg kunne godt unde ham det, specielt efter han var med i finalen med Herning for nogle år siden, hvor det endte med sølv, så fortjente han en guldmedalje med holde, og det bød chancen sidste år sig.

[Michael]:

Hvor meget betyder lokal identitet egentlig stadig i moderne ishockey? Skal en Frederikshavn-dreng være Frederikshavn-mand hele livet – eller er den romantiske forestilling for længst død?

[Lé Maire]: 

Jeg vil altid være Frederikshavner dreng, men jeg vil altid have det sådan, at hvis Frederikshavn får en sæson, som sidste år, så vil der altid været et hold 2 jeg kommer til at holde med, for at det er sjovere at se dem man bare ikke vil have vinder.

PENGE, MAGT OG DANSK HOCKEY

[Michael]:

Hvad tænker du om økonomien i de danske klubber? Nogle har åbenlyst flere muskler at lege med end andre, men netop i år ser det ud til, at stort set alle hold kan gøre ondt på hinanden. Er økonomisk forskel et reelt problem for ligaen – eller er det bare en del af elitesport?

[Lé Maire]: 

Økonomi er ALTID et sprængfarligt emne at tale om, nogen er misundelige. Det vil altid være en forskel på holdene fordi sponsorerne hænger ikke på træerne. De skal have penge nok til at kunne holde deres virksomheder kørerende og samtidig støtte, det hvor de mener deres penge gør mest gavn. Bare fordi en klub har flere penge end andre, er det ikke ensbetydende med at holdet bliver bedre, det afhænger af hvilke spillere man får ind, og sammenspillet mellem dem og trænerteamet.

[Michael]:

Hvor meget synes du, penge afgør i Metal Ligaen? Kan god scouting, trænerarbejde og klubkultur stadig slå den store pengepung?

[Lé Maire]: 

Se på mit tidligere svar. Penge er ikke alt, ja de kan købe spillere fra de øvre hylder, men det er ikke ensbetydende med at de kan begå sig i ligaen. De hele kræver at spillerne og trænerne kan arbejde sammen.

[Michael]:

Er der efter din mening klubber i dansk ishockey, der forsøger at leve større, end økonomien egentlig kan bære?

[Lé Maire]: 

Altså jeg synes der er meget fokus på økonomi generelt, men jeg synes ikke nogen lever over evne. Jeg ved at Herning at investeret i nogle tiltag for nogle år siden bland andet noget fedt lysshow til intro, og det var vist ikke helt billigt, men det har været med til at løfte det at gå til hockey, i hvert fald for mit synspunkt. Noget af det jeg synes lyder vanvittigt, det er at der har været snakke om, at de vil investere i en helt ny hal det mere end 100 mio. Det undrer jeg mig lidt over, hvordan de vil finde pengene til, hvis det bliver en realitet. Ikke sagt at det vil blive spændende at følge, men stadig.

[Michael]:

Vi har gennem årene set danske ishockeyklubber få økonomiske problemer. Er sporten blevet professionel nok uden for isen – eller er der stadig for meget “vi finder nok ud af det” over dansk ishockey?

[Lé Maire]: 

Jeg tror det hænger sådan sammen, der er nogle små hold, som er store nok til ligaen, men bare ikke har økonomien til det fordi kravet til at komme med er for stort, det har vi set flere gange. Gentofte, Hvidovre, til dels Rungsted og Herlev. Hvis ikke det er svar du leder efter, så har jeg måske forstået spørgsmålet forkert. 

NU GÅR VI TIL GRÆNSEN

[Michael]:

Så Klaus. Nu fjerner vi sikkerhedsnettet. Korte svar er tilladt – feje svar bliver naturligvis noteret. Hvilken dansk klub – Frederikshavn undtaget – har du mest respekt for?

[Lé Maire]: 

Altså i bund og grund har jeg respekt for alle hold, da de hver især er gode hold. Men Aalborg, fordi lokalkampe altid er intense og fantastisk underholdende
Herning, fordi udebanen især altid er et svært område at spille i, fantastisk kulisse og fanstemning, og så glemmer jeg stadig ikke den periode på en 8-9 sæsoner hvor Frederikshavn bare ikke kunne vinde i Herning, i perioden kunne vi sagtens vinde på hjemmebane, men udebanen… Nej, men det vendte da heldigvis.

[Michael]:

Og hvilken klub elsker du mest at se tabe?

[Lé Maire]: 

Helt klart Aalborg, igen lokalrivaler ønsker man altid se tabe og vil altid elske det. Men også SønderjyskE, men det er mest fordi stadig har lille beef på dem fra den gang de havde en mere svinsk spillestil under ledelse af Simioni/Ceman perioden.

[Michael]:

Den mest irriterende udebanetur i Metal Ligaen?

[Lé Maire]: 

Nu har jeg ikke været i alle ligaholdenes hockeyhaller, men skal jeg gå ud fra det, så er det Rødovre, for det er bare en lang tur. Og så en enkel gang i SønderjyskE, men det var fordi det var deres gamle hal, og de brød jeg mig virkelig ikke om at være i.

[Michael]:

Ligaens bedste hal at se hockey i?

[Lé Maire]: 

Jeg må indrømme, at Herning er et fedt sted at komme, stemningen og introen er fantastisk, det noget der virkelig kan noget.

[Michael]:

Og den hal, hvor du tænker, at der godt måtte komme en håndværker eller sytten forbi?

[Lé Maire]: 

Nu har jeg ikke selv været i hallerne, men bare det man kan se på tv-billederne, så kunne jeg godt se, at haller som Rungsted og Herlev blev kraftigt moderniseret. De ligner noget som stadig fører os tilbage til slut 90’er start 00’er hockey.

[Michael]:

Hvilke fans skaber efter din mening den bedste stemning?

[Lé Maire]: 

Altså nu har jeg været frivillig medhjælper i Herning de sidste 4 sæsoner (dog ikke denne sæson) og jeg kan ikke nævne andre end Hernings fans, de skaber en fed kulisse nede bag målet i sektion 18, selv når de er bagud, så formår de virkelig at piske en stemning op, og får mange med på det. Det er noget anderledes i mange andre haller, hvor det bare er en lille firkant af hallen som står og råber og klapper ud af takt.

[Michael]:

Er der en klub, du aldrig nogensinde kunne forestille dig at holde med – heller ikke hvis de betalte dig?

[Lé Maire]: 

Hvis mine tidligere svar huskes, så vil enhver vide at svaret her helt klart vil være Aalborg og SønderjyskE.

[Michael]:

Hvilken modstander har gennem årene gjort mest ondt på Frederikshavn-supporteren Klaus Lé Maire?

[Lé Maire]: 

Altså det der har gjort mest ondt, det er at se Aalborg vinde mesterskabet så mange gange på kort tid.

[Michael]:

Hvem er den bedste spiller, du personligt har set i den danske liga?

[Lé Maire]: 

Spillere som Ilya Dubkov og Todd Björkstrand kan man ikke komme udover. 

[Michael]:

Og hvilken spiller har du hadet at se på modstanderens hold, men inderst inde godt vidst, du ville elske at have på dit eget?

[Lé Maire]: 

Altså jeg hadede at se Morten Lie forlade os til fordel for SønderjyskE, og så hader jeg virkelig at se når spiller hopper frem og tilbage mellem lokalrivalerne.

[Michael]:

Dommerne. Generelt undervurderede – eller et emne, hvor vi gør klogest i hurtigt at gå videre?

[Lé Maire]:

Eneste kommentar hertil er: 

Bedre uddannelse og så holde sig fra udenlandske holdninger og meninger, da deres ligaer er anderledes end vores. Vores dommer skal holde sig til egen liga. Derudover så skal dommerne komme fra et neutralt sted og ikke være lokale dommere.

[Michael]:

Videodommere og lange pauser: nødvendigt onde eller dræber det noget af ishockeyens spontanitet?

[Lé Maire]: 

På mange områder synes jeg det er godt med videodommer, for at få en second opinion, dommerne er i forvejen i ilden og udskældte, så at have en i baghånden til at spørge, det er kun en fordel for dem. Men igen det skal være en neutral dommer som sidder ved skærmen og ikke en lokal. Det med at dommerne skal ud og se på en iPad, det er jeg ikke fan af, der skal sidde en et sted i hallen med en skærm.

[Michael]:

Slagsmål i ishockey. Hører det til sporten, eller hører det fortiden til?

[Lé Maire]: 

Jeg har altid været fan af slagsmål i hockey, jeg synes det giver noget til sporten, men der skal være en grænse, og det er når en spiller er lagt ned så stopper man, for ikke at skabe større skade og ballade.

HELT UDEN BANDER

[Michael]:

Frederikshavn vinder mesterskabet eller Danmark vinder VM-guld. Du må kun vælge én.

[Lé Maire]: 

Hvis vi kun snakker ishockey her, så helt klart at Frederikshavn vinder mesterskabet, det er også langt mere sandsynligt, end at Danmark vinder VM-guld, det må jeg ærligt indrømme, jeg ingen tiltro har til.

[Michael]:

Din egen klub vinder en elendig kamp 1-0 – eller taber 6-5 efter sæsonens bedste hockeykamp?

[Lé Maire]: 

Jeg tror helt klart, jeg vil være pænt mere irriteret over er nederlag i sæsonens bedste kamp, end jeg vil være over en sejr i en dårligt spillet kamp. Du kan bare se den seneste kamp mod Herlev. Her spillede vi nok indtil videre den dårligste kamp, men vandt alligevel 2-1. Det vil jeg hellere opleve end det andet.

[Michael]:

Sidste kamp i en finaleserie. Frederikshavn mod Herning. Kamp syv. Overtime. Hvem scorer?

[Lé Maire]: 

Skal vi være lidt neutral her og sige, hvis Herning vinder, så vil det være Oliver Kiljunen. Hvis Frederikshavn vinder, så er det Albert Schioldan

[Michael]:

Du får 10 millioner kroner, som SKAL bruges på dansk ishockey. Hvor placerer du dem?

[Lé Maire]: Jeg vil dele pengene op i 5 grupper. Først skal der bruges 1 million på bedre trænere og dommeruddannelser. Så skal der bruges 1 million på bedre synlighed og medier. Så vil jeg smide 1,5 million efter Dansk Eliteishockey, og de skal her bruges på bedre talentudvikling og bedre udviklingsmiljø i de danske metalliga klubber. 

Så vil jeg bruge 3 millioner på yderligere talentudvikling, og de penge skal bruges på trænere, camps, talentmiljøer og bedre overgang fra ungdom til senior. De sidste 3,5 million skal bruges til at få flere børn ind i ishockeyens verden, det skal gøres ved skoleforløb, prøvetræning og udstyrspakker til nye spillere

[Michael]:

Hvis du måtte hente én tidligere Metal Liga-spiller tilbage i sin absolutte prime til Frederikshavn – hvem tog du?

[Lé Maire]: 

Skal man være lidt i klubånd, så ville jeg gerne have Rasmus Søndergaard tilbage for et par sæsoner, både fordi han har været en fantastisk klubmand, men også for at give ham chancen for både at slå Daniel Nielsen med flest kampe i ligaen men også muligheden for at være den første spiller til at nå 1.000 kampe i dansk ishockey.

[Michael]:

Og så den farlige: Hvis dit managerspil og Pucktosset en dag ender med at kæmpe om de samme 5.000 brugere – hvem vinder? Og husk nu, hvem der sidder med publiceringsknappen.

[Lé Maire]: 

Ha Ha, sikke da en trussel… Jeg tror i det hele taget, at der nok vil være flere på din side, da den er mere udviklet og har flere idéer, og kommer nok også til at have det i fremtiden. 

Men jeg vil ikke lade mig slå ud af det, jeg er tilfreds hvis bare jeg har lidt på mit spil, og lukker først, hvis der slet ikke er nogen det vil ”lege” med mere.

TIL SIDST

[Michael]:

Hvad har jeg ikke spurgt dig om, som jeg burde have spurgt om?

[Lé Maire]: 

Det ved jeg ikke lige, har du glemt noget og selv kommer i tanke om det inden du publicerer det, må du jo tage kontakt.

[Michael]:

Og hvis folk efter det her interview kun skal huske én ting om Klaus Ansbjerg Lé Maire – hvad skal det så være?

[Lé Maire]:

At jeg blot er en hockeyfan lige som alle jer andre, og hvis man vil have uddybet nogle svar, så må man gerne kontakte mig, så skal jeg svare så godt jeg kan.

Tak for kampen, Klaus.

Og tak, fordi du frivilligt stillede dig ind i spotlyset.

Jeg begyndte egentlig dette interview med en lille elefant stående ovre i hjørnet.

To mennesker. To managerspil. To idéer, der på næsten samme tidspunkt fandt vej ud i det lille danske hockeyland.

Det kunne man sikkert have gjort meget dramatisk.

Konkurrenter. Kampen om brugerne. Hvem kom først? Hvem har fundet på hvad?

Men efter denne omgang spørgsmål tror jeg egentlig, elefanten stille og roligt kan få lov til at gå hjem igen.

For når man skræller hjemmesider, point, tabeller og alle de andre tossede idéer væk, står der i virkeligheden bare et par mennesker tilbage, som har én ting tilfælles:

Vi er pjattede med ishockey.

Og Klaus er, som han selv siger, først og fremmest bare en hockeyfan ligesom alle os andre.

En Frederikshavner, der stadig har den hvide fugl siddende solidt plantet i både hjerte og blod, men som samtidig har tilbragt fire sæsoner omkring Blue Fox, kan rose stemningen i Herning, lege med på Pucktosset — og stadig uden tøven glæde sig, når Aalborg taber.

Det er faktisk imponerende mange hockeymodsætninger samlet i ét menneske.

Vi kom omkring managerspil, penge, dommere, haller, fans, talentudvikling, streaming, Frederikshavn, Herning, gamle rivaler og et par klubber, der tilsyneladende aldrig får en plads i Klaus' hjerte.

Og undervejs fik jeg også bekræftet noget, jeg egentlig godt vidste:

Dansk ishockey behøver ikke altid være os mod dem.

Man må gerne holde med hver sit hold.
Man må gerne have hver sit projekt.
Man må endda gerne være rygende uenig.

Så længe man stadig kan mødes om det, der fik os ind i det hele til at begynde med:

Kærligheden til hockey.

Så Klaus:

Tak fordi du svarede.

Tak fordi du ikke løb væk, da spørgsmålene begyndte at blive lidt mere nærgående.

Og tak fordi du tog spørgsmålet om de 5.000 brugere med et grin — selvom jeg stadig gerne vil understrege, at jeg sad med publiceringsknappen.

Det var selvfølgelig ikke en trussel.

Det var bare… information. 😇

Tak for snakken, Klaus Ansbjerg Lé Maire.

Vi ses derude.

På nettet, i hockeyland — eller måske en dag på hver sin side af en managerspilstabel.

Og skulle det sidste ske:

Så er hyggen slut. 😉